“Selvom vi er fra Djursland, har det virkelig været en skøn oplevelse, hvor vi har set steder, vi kendte, fra helt andre vinkler.”
“Første stop ved Møllerup Gods fik vi historien om godset og så Høloftet og den fredede Kørelade med bjælker fra 1200-tallet. Så gik turen til Bønnerup Strand, hvor den meget lækre frokost blev indtaget – der var en fantastisk ro over stedet, og vi havde bare lyst til at blive siddende hos Rasmus Jensen (Den Sidste Original) og hans fantastiske billeder.”
“Næste stop var Marielyst Mosteri med friskpresset æblemost – mums! – og vi sluttede af med virkelig lækker kæmpe lagkage og kaffe hos Gartnergården Djurs. Vi er også blevet serviceret hele dagen med hygge, kaffe, vand og snacks i bussen. Vi har ikke manglet noget. Tusind tak for en fantastisk dag med Tour Djurs.”